Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger bør også træffes ved bopæl, brug af transportmidler og generelt i den daglige færden.AndetOpmærksomheden henledes på, at handel med og besiddelse af narkotika straffes med døden. Homoseksuelle handlinger er strafbare i Saudi Arabien og kan teoretisk straffes med døden; dette sker normalt ikke, i stedet anvendes piskeslag. Det er ikke tilladt for kvinder at køre bil.Pilgrimsrejsende opfordres til at holde tæt kontakt med Pilgrimsagenten under opholdet. Det er f.eks. vigtigt at aftale mødested og andre kontaktpunkter, skulle man blive væk fra hinanden i de store menneskemasser. Tillige anses det som en god idé at give sit danske mobiltelefonnummer til Pilgrimsagenten, da det er denne, som i første omgang sammen med det lokale politi vil skulle starte en evt. eftersøgning. Det kan oplyses, at der flere steder i pilgrimsområdet er opstillet informationsstandere med bl.a. betalingstelefoner og batteriopladere for mobiltelefoner. Betingelserne for et pilgrimsvisum skal overholdes. Yderligere information om dette kan søges hos pilgrimsagenterne. Andre landes rejsevejledninger kan findes her.